17.12.2008

Børnebøger - udgivelser forår 2009

Råskummel læsning!!
MARV OG BEN-serien er uhyggelæsning for de modigste. Kig efter under sengen, hav lommelygten klar og forbered dig på isnende gys!

KANNIBALEN
Marv og ben nr. 4
Af Ingunn Aamodt
Udkommer 22. januar 2009

Nina og Bo er flyttet ind i en ny lejlighed. Her opstår der rygter om, at der bor en kannibal i nærheden. Man har nemlig fundet rester af en død person i en container. Da en nabo forsvinder, er der noget, der tyder på, at kannibalen bor i børnenes egen opgang...

MANDEN FRA GRAVEN
Marv og ben nr. 5
Af Jon Ewo
Udkommer 22. januar 2009

Det siges, at der bor en fantastisk hjort i skoven. Og hvis man kan finde den og dræbe den, opnår man uendelig lykke. Jakob overtaler sine venner til at gå på jagt efter hjorten – og han er villig til at dræbe. Et sted på kirkegården er der nogen eller noget, der graver sig ud af en grav. For de fire venner skal stoppes.


HILSEN FRA LONDON
Af Joyce Pool
Udkommer 9. februar 2009
Ungdomsroman, oversat fra hollandsk af Aino Roscher

"Forsigtigt tager jeg klæbestrimlen af folien og lukker bogen op. Alle siderne i den mangler. I stedet er der en klump orangefarvet ler, et batteri, noget, der ligner en kineser med lunte, og et tikkende ur. Jeg kan mærke, at jeg bliver iskold. Uden at sige et ord stirrer jeg på pakken i min hånd. Jeg ved, hvad jeg ser, jeg tror i hvert fald, jeg ved, hvad jeg ser. Men jeg fatter det ikke. Jeg fatter ikke spor. Forfærdet ser jeg op."

To skoleelever fra Holland - 16-årige Jamal og hans kæreste Sanne – er taget til London på klassetur. I en bus giver nogle mænd dem en bog, som viser sig at indeholde en bombe. Ingen kommer noget til, men begge unge bliver arresteret. Den hollandske pige bliver ret hurtigt løsladt, mens den unge dreng med marokkanske rødder bliver hvirvlet ind i rækker af forhør og undersøgelser af hans baggrund.
Historien sætter fokus på, hvordan vores terroristforskrækkede samfund reagerer over for unge af fremmed etnisk herkomst, der mistænkes for involvering i terrorhandlinger.


TILOVERS
Af Sally Grindly
Udkommer 9. februar 2009

Min mor stod i vores skyggefulde køkken, men hun så ikke på mig, og hun sagde ikke et ord. Onkel greb fat om mit håndled. Da han førte mig væk fra huset, rakte min mor den ene hånd ud efter mig og greb fat i luften, som for at holde mig tilbage. Så tog hun min lillebror op i favnen og gemte sig bag døren.

En dag ændrer alting sig for kinesiske 11-årige Lu Si-Yan. Hendes trygge liv med sin mor og lillebror er slut, da hendes onkel bestemmer, at hun skal sendes fra sit hjem langt ude på landet til en tilværelse som tjenestepige i en større by for at tjene penge til at klare sig selv. Forbindelsen til familien kappes, og pigen må forsøge at indrette sig efter sine nye barske vilkår. Håbet om at komme hjem igen er stærkt, og da Lu Si-Yan får mulighed for det, flygter hun.
Den engelske forfatter Sally Grindley har vundet tre bogpriser for denne børneroman.
http://www.sallygrindley.co.uk/


JEG, ADRIAN MAYFIELD
Af Floortje Zwigtman
Udkommer marts 2009

Det eneste, jeg ønskede mig, var et skønt liv. Et fantastisk liv. Et eventyrliv. Et liv helt uden vrøvl, brok og rod. Var det nu for meget forlangt?

1894. Adrian Mayfield er seksten år gammel og utilfreds med sit liv og sit dødssyge job hos en herreskrædder. Da han bliver fyret, begynder han at strejfe rundt i London, på jagt efter sine drømme: Den Store Kærlighed og De Store Penge. Men det er ikke nemt, når man er født til fattigdom og desuden er til mænd. Slet ikke i Victoriatidens London, hvor hverdagen for de fattige er en kamp om overlevelse, og hvor homoseksualitet er en forbrydelse.
Mødet med en midaldrende kunstner og bøsse giver Adrian nye muligheder for at tjene penge ved at sidde model og for at stifte bekendtskab med de glamourøse kunstnerkredse omkring forfatteren Oscar Wilde. I hvert fald for en tid - indtil hans nye liv trues af skandaler og korruption.
Jeg, Adrian Mayfield, er en roman om kærlighed, drømme, seksualitet og identitet. Det er en fortælling om fortiden og nutiden, for unge og voksne læsere.


VINTERSMEDEN
Af Terry Pratchett
Udkommer medio april 2009

13-årige Tiffany Smertling er kommet i lære som heks, men nu er hun kommet til at danse en lillebitte smule med den forkerte, for selveste vinteren har kastet sin kærlighed på hende.
Vintersmeden kommer med isblomster og isbjerge, sender hende sneskred og snefnug. Det er ganske overvældende, hvis man er 13 år gammel, og temmelig ... koldt! Med hjælp fra de loyale og løgnagtige små blå mænd er det nu op til Tiffany at få styr på det hele, ellers bliver det aldrig forår igen!


DEN TAVSE BY
2. del af trilogien Dødens Instrumenter
Af Cassandra Clare
Udkommer april 2009

16-årige Clary Fraye ønsker bare at hendes liv ville blive normalt igen.
Men det er der vist ikke mange chancer for. For hun kan ikke komme udenom at hun nu er blevet i stand til at se vampyrer og varulve. Og at hun er blevet indlemmet i en verden af skyggejægere på jagt efter dæmoner. Samt at hendes mor ligger i en alvorlig magisk påført koma. Der er meget, der skal gøres i Clarys liv. For at hjælpe sin mor må hun prøve at komme i kontakt med den onde Skyggejæger Valentine, som siges også at være vanvittig - og hendes far.
I denne spændingsmættede to'er af Dødens instrument-trilogien føres læserne tilbage til New Yorks mørke underverden, hvor kærlighed er et usikkert foretagende og magt er en dødelig fristelse.


MÆLKEBØTTE-MAGI
Af N.D. Wilson
Udkommer ultimo april 2009

Anden del i en veloplagt og velfortalt fantasy trilogi - Skrevet med et glimt i øjet og stor underfundighed
I anden del af 100 låger må Henry træde igennem lågerne på jagt efter sandheden om, hvor han er fra og hvem hans forældre er. Denne jagt fører ham ad mange stier og igennem mange verdener, han møder mange troldmænd, feer og mærkelige væsener på vejen frem til det uundgåelige sammenstød med den onde heks fra Endor.
Og denne gang er heksen ikke alene...


GÅSEHUD HORRORLAND - ny serie
Til glæde for nye og gamle læsere af Gåsehud, udgiver Borgens Forlag en række nye bøger i serien under titlen Gåsehud Horrorland. Den 13. hver måned vil der udkomme en ny titel, skiftevis Gåsehud Horrorland og Gåsehud Classic.

DEN FORHEKSEDE MASKE
Gåsehud Classic nr. 4
Af R.L. Stine
Udkommer 13. februar 2009

Carly Beths nye maske til halloween er usandsynligt grim, og inden hun ved af det, står hun ansigt til ansigt med sit livs mareridt!

DEN FORHEKSEDE MASKES SKRIG
Gåsehud Horrorland nr. 4
Af R.L. Stine
Udkommer 13. marts 2009

Det er et år siden, Carly Beth oplevede sit livs mareridt til halloween med en forhekset maske, men nu kalder den på hende igen - og den kan ikke lide, hvis man ikke hører efter!



EN DAG I HORRORLAND
Gåsehud Classic nr. 5
Af R.L. Stine
Udkommer 13. april 2009

Lizzy og hendes familie er taget til forlystelsesparken Horrorland, hvor alle forlystelserne er dødskægge!

DR. MANIAC VS. ROBBY SCHWARTZ
Gåsehud Horrorland nr. 5
Af R.L. Stine
Udkommer 13. maj 2009

Robby laver sin egen tegneserie på nettet om superskurken Dr. Maniac, men pludselig stikker Dr. Maniac af - til den virkelige verden!

GÅSEHUD CLASSIC OG GÅSEHUD HORRORLAND
Børnegysets mester, den amerikanske forfatter R.L. Stine, er klar med to gyserserier, der kan få de små hår i nakken til at rejse sig - og løbe skrigende bort!
I Gåsehud classic genudgives en række af de mest gruopvækkende titler fra den populæreste gyserserie for børn nogensinde. Så gør dig klar til et møde med Den forheksede maske, Mumiens forbandelse og ikke mindst En dag i Horrorland, der har lagt navn til den nye serie:
Gåsehud Horrorland ligner den klassiske Gåsehud-serie. Hvert bind rummer en ny afsluttet og tænderskærende historie fra gysets og fantasiens overdrev, men også en bid af den nye fortsatte historie fra forlystelsesparken Horrorland, hvor mareridt bliver til virkelighed!