Viser opslag med etiketten børnebøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børnebøger. Vis alle opslag

15.07.2010

BØRN & UNGE - efterår 2010


Flot gave-udgave af Benny Andersens klassiske fortællinger

Benny Andersen
ALLE HISTORIERNE OM SNØVSEN
Snøvsen og Eigil og katten i sækken
Snøvsen på sommerferie
Snøvsen og Snøvsine
Snøvsen hopper hjemmefra


Udkommer ultimo oktober

Snøvsen er et lille væsen, der kun har én tå at hoppe på. Alle er gået fra den, men en morgen finder Eigil den, lige i udkanten af skoven, og snart går de på eventyr sammen.
Sådan starter Benny Andersens herlige historier om snøvsen. Snøvsen og Eigil befrier katten i sækken, møder bøhmanden og bliver forfulgt af krabber, hajer og sørøvere. Snøvsen bliver sparket op i luften, solgt som en gulerod og bortført af to skumle fyre. Men alt ender heldigvis godt, og sammen får Eigil og snøvsen mange venner.
Læs om alt dette og meget mere i ALLE HISTORIERNE OM SNØVSEN, som er en samlet udgave af Benny Andersen fire bøger om det mærkeligste og rareste væsen i dansk børnelitteratur.



_____________________________________________

Benny Andersens klassiske børnebog som MP3 lydbog

Benny Andersen
SNØVSEN OG EIGIL OG KATTEN I SÆKKEN

Indlæst af Povl Dissing


Udkommer ultimo oktober

Benny Andersens børneklassiker, Snøvsen og Eigil og katten i sækken, udkommer nu som lydbog, indlæst af Povl Dissing.

Alle kender snøvsen. Men alle er gået fra den. Det synes Eigil er synd, og en morgen finder han snøvsen, lige i udkanten af skoven. Snøvsen og Eigil befrier katten i sækken, og sammen går de tre på eventyr.
Sådan starter Benny Andersens historie om det kæreste væsen i dansk børnelitteratur, og det er selvfølgelig Povl Dissing, som har indlæst denne dejlige og finurlige historie for både gamle og nye generationer.

Lydbogen udkommer samtidig med den nye gaveudgave af de samlede historier snøvsen, ALLE HISTORIERNE OM SNØVSEN.
_____________________________________________


Ungdomsroman baseret på den forunderlige og sande historie om Piratpigen Mary Read

Cæcilie Lassen
PIRATPIGEN MARY READ

Del 1

Udkommer medio oktober

Mary Read var en faderløs pige, der forklædt som dreng tog hyre på et engelsk handelsskib og endte som sørøver på de syv have. Her fortæller Cæcilie Lassen den spændende historie om Mary Read i letlæst form for de 9-10-årige.
Mary Read bliver allerede som lille af sin mor forklædt som dreng for at komme i drengeskole. Men hun drømmer i stedet om at rejse ud på de store have, så da chancen byder sig, lader hun sig hyre som skibsdreng på et engelsk handelsskib.
Marys skib bliver kapret af piratkaptajnen Calico Jack Rackham, og som hovedparten af besætningen vælger hun at slutte sig til sørøverne frem for at drive til havs på det opbragte skib.
Livet som pirat er langt friere end Marys hidtidige liv. Blandt piraterne har alle noget at skulle have sagt, og alle har ret til en andel af byttet. Men hun må stadig passe meget på for ikke at blive afsløret som den hun her.
Alligevel bliver hun afsløret, og tilmed af en anden pige! Kaptajn Calico Jack har i al hemmelighed sin kone, Anne Bonny, med om bord, og da han får nys om Marys eksistens, vil han også giftes med hende. Men de to piger vil det anderledes, og da de slår sig sammen imod kaptajn Jack, er det ham der bliver den lille.
Mary Read, Anne Bonny og Calico Jack er alle historiske personer, der levede i begyndelsen af 1700-tallet. Historien fortsættes og afsluttes i bind 2, som udkommer til foråret.

_____________________________________________


Den tredje Narnia-film kommer til jul - i 3D!

C.S. Lewis
MORGENVANDRERENS REJSE


Udkommer primo november

Morgenvandrerens rejse er bd. 5 i Narnia-serien og den, der bliver filmatiseret med premiere i december 2010.
Nu kommer den i pb-udgave med forside og indstiksbilleder fra filmen og i hardback med smudsomslag med filmbilleder.
Hovedpersoner i historien er de to yngste af de fire børn fra de tidligere historier – Lucy og Edmund, samt en fætter til dem, Eustace.
Lucy og Edmund tilbringer sommeren hos deres rædselsfulde fætter Eustace. En dag finder de ved et tilfælde en indgang til det fortryllede land Narnia. De tre børn tages om bord på skibet Morgenvandreren, og sammen med kong Caspian og musen Rippitjip drager de videre for at finde de syv venner af kong Caspians far, som har været forsvundet i årevis. Det bliver en eventyrlig rejse, hvor de blandt andre møder en drage, en søslange, en flok usynlige mennesker og en troldmand – og på den anden side af verdens ende venter den mægtige løve Aslan.
________________________________________________________________

Tiende bind i succes-serien. Forfatteren besøger Danmark i oktober
John Flanagan
KEJSEREN AF NIHON-JA
Skyggens Lærling bind 10
Udkommer primo november

Serien Skyggens lærling får flere og flere fans. Den australske forfatter John Flanagan fortæller, at han får mange henvendelser fra sine danske læsere.
Det er nu lykkedes at lave en aftale om, at John Flanagan besøger Danmark midt i oktober i begyndelsen af efterårsferien, så mange af hans fans får lejlighed til at møde ham. I denne forbindelse vil der bl.a. blive lavet arrangementer i boghandler og på biblioteker rundt i landet. Mere om dette senere.
Handlingen i bd. 10:
Horace er meldt savnet. Der er gået tre måneder siden han blev sendt ud på en militær mission til kejseren af Nihin-Ja's hof, og han er endnu ikke vendt tilbage. Evanlyn er urolig, og i selskab med Will og Alyss begiver hun sig af sted for at finde ud af, hvad der er sket med deres gamle kammerat.
_________________________________________________________________

Kun en sand ven kan beskytte dig mod dine udødelige fjender

Richelle Mead
BIDENDE KULDE
Vampyr Akademiet 2


Udkommer medio oktober

Vampyr/kærligheds-serie til teenagere, der har læst Twilight og som hungrer efter mere blod. Her er intriger, glamour, ung kærlighed, forviklinger, sex og spænding.
Lissa Dragomir er en Moroi prinsesse: en dødelig vampyr med sjældne magiske evner. Hun skal for enhver pris beskyttes mod Strigoi, de frygteligste vampyrer – den slags, der aldrig dør. Lissas bedste ven, Rose, er Dhampir, halvt vampyr og halvt menneske. Roses opgave er at beskytte Lissa fra Strigoi, som gør alt for at gøre hende til en af deres.
I bind 2 - BIDENDE KULDE - har Rose alvorlige problemer med kærligheden. Hendes superlækre lærer, Dmitri, har øje for en anden, hendes gode ven Mason er forelsket i hende og hun bliver ved med at sidde fast i sin veninde Lissas hoved, når hun har sex med sin kæreste Christian. Et Strigoi angreb i området resulterer i, at hele skolen bliver sendt på skitur …


_____________________________________________________________________

Fjerde og sidste bind i Vampirat-serien
Justin Somper
SORTE HJERTER

Vampirater 4

Udkommer medio september

Så er det tid til et gensyn med Grace og Connor, tvillingerne, der lever hver sit liv i henholdsvis vampiraternes og piraternes verden. Sally, deres mor, som er vendt tilbage fra sit eksil, fortæller om sit liv om bord på vampiratskibet – en beretning som Connor ikke kan forlige sig med, da den afslører store hemmeligheder, bl.a. om tvillingernes far.
Samtidig følger vi Sidorio, den oprørske vampirat, der lever i en sand blodrus med sine tro følgesvende. Men de er ikke alene om at skabe rædsel, for en ny spiller kommer på banen. En kvindelig vampirat, der er lige så vanvittig og blodtørstig som Sidorio, om ikke mere, og hun har en plan.
__________________________________________________________________
De 8 klassiske fantasy-historier i to hardbacks

Emily Rodda
DELTORAS BÆLTE

Udkommer medio november

Den onde Skyggeherre planlægger at invadere landet Deltora og gøre folket til sine slaver. Det eneste, der hindrer ham, er Deltoras Bælte med de syv magiske ædelsten, der har forunderlige kræfter.
Da ædelstenene bliver stjålet og gemt på mørke og frygtelige steder rundt omkring i riget, er der fri bane for Skyggeherren – og Deltora er fortabt.
I al hemmelighed, og kun med et håndtegnet kort som hjælp, begiver et umage par sig af sted på en farefuld rejse. Fast besluttede på at genfinde de tabte ædelsten og redde deres land fra tyrannen, kæmper de sig vej, og må undervejs trodse og overvinde mange farer og uhyrer.




















____________________________________________________________________

Bogen alle ridebørn skal kende

Gerd Heuschmann
MIN HEST HAR
NÆSEN FORREST!
Træn rigtigt og få en glad hest


Udkommer medio oktober

I DET ØMME PUNKT – som udkom på dansk i foråret 2010, og som er udgivet i en lang række lande - forklarer dyrlægen og berideren Gerhard Heushmann med udgangspunkt i hestens anatomi og fysiologi, hvordan forkerte ridemetoder indvirker på hestens sundhed samt hvad der skal til, for at dressuren ikke skader hesten.
I MIN HEST HAR NÆSEN FORREST er denne information bearbejdet og forklaret for børn og unge. Med talrige illustrationer og eksempler forklares på en lettilgængelig måde, hvordan man skal behandle sin hest og hvilke forkerte ridemetoder, man skal undgå. Det gælder om at få et godt forhold og samarbejde med sin hest og ikke mindst få en sund og glad hest.






24.08.2009

BØRN OG UNGE - efterår og vinter 2009



Stærk og bevægende ungdomsroman om livet og døden


Gayle Forman
HVIS JEG BLIVER
Hvad ville du vælge?


Udkommer ultimo oktober


Mia er 17 år, hun er talentfuld musiker, spiller cello, har æresten Adam, der er rockmusiker, en 10 år yngre lillebror og forældre, der bakker hende op. Alt i alt en dygtig og glad pige, der trives i en velfungerende familie.
Indtil ulykken rammer. En vinterdag kommer familien ud for en voldsom bilulykke, mor og far dør på stedet, Mia og hendes lillebror bliver hårdt kvæstet.
Mia står ’uden for sin krop’ og overværer, at ambulancen kommer og kører hende og lillebror af sted. ’Er jeg død? Er jeg levende?’
Mens hendes krop ligger i koma, overvejer hun sin situation og sit liv hidtil. Vil hun kæmpe for at leve? Er der overhovedet noget at leve for nu? Mia oplever sit liv i flashbacks parallelt med den dramatiske udvikling på hospitalet, hvor familie og venner møder bekymrede op.
En følsom og stærk historie om livets skrøbelighed og om at sætte pris på de sande værdier. Fortalt med en intensitet, der gør den usædvanlig vedkommende. Man kan ikke undgå at få en klump i halsen. En opløftende historie på trods af det sørgelige tema.
Gik direkte ind på New York Times' bestsellerliste. Bogen er solgt til 16 lande, og filmrettighederne er solgt og instruktøren fra Twilight Filmen, Catherine Hardwick, er hyret til at instruere den.





Nyt gys af forfatteren til Monsterjægerne


Jacob Weinreich
KRYBET


Udkommer medio september


Sylespidse tænder, knivskarpe kløer og en uudslukkelig blodtørst ...
Det uhyggelige monster, Krybet, bor nede i kælderen under den
store boligblok. Blot man strejfer Krybets nådesløse blik, vil man
føle en isnende kulde gå gennem marv og ben som et vindpust fra
en anden og ondere verden.

Men findes Krybet virkelig? Eller er det blot et uhyre, de to brødre Mikkel og Tobias har opfundet? Og er det sandt, at det sætter særlig pris på menneskekød?







Den populære gyserserie kommer som film til efterårsferien!


Jacob Weinreich
MONSTERJÆGERNE


Udkommer ultimo september


Gyserserien MONSTERJÆGERNE handler om Oliver, der er 12 år og besat af alt, der bare lugter af gys. Men én ting er film og bøger, noget andet er, da han sammen med sin ven Markus finder en hemmelig kælder under huset, som Olivers familie har overtaget fra hans farfar, der er kommet på plejehjem. Hvem anede, at Olivers farfar har været spøgelsesjæger?! Sammen med vennerne Sofie, Luna og Hakan danner de klubben MONSTERJÆGERNE – og nervepirrende eventyr kan begynde!


I anledning af filmen bliver alle 8 bøger genudgivet med filmmotiv på omslaget.


Borgen og Nordisk Film er gået sammen om at udskrive en konkurrence for danske skoleklasser om at give Jacob Weinreich de bedste ideer til endnu en Monsterjæger-bog.


Se mere om filmen på http://www.monsterjaegerne.dk/





Rangeren Will og vennerne fortsætter deres farefulde færd


John Flanagan
CLONMELS KONGER


Skyggens Lærling 8


Udkommer medio oktober


Will er til det årlige Rangermøde, men Halt møder ikke op, da han efterforsker nogle mystiske hændelser ude mod vest. Da han vender tilbage, er det med dårlige nyheder.
Hibernia er i oprør. En falsk religiøs kult, der kalder sig Outsiderne, spreder kaos og ødelæggelse omkring sig. Fem ud af Hibernias seks kongedømmer er allerede faldet. Nu er det sjette kongedømme, Clonmel, i fare.
Halt, Will og Horace drager ud for at genoprette lov og orden. Men det bliver ikke nogen helt almindelig ekspedition for de tre venner. For undervejs afslører Halt sin hemmelige fortid. Og den har i høj med Clonmels konge at gøre.




Fuld fart, action, gys og humor


Derek Landy
DE ANSIGTSLØSE


Gravflab Flink 3


Udkommer medio november


Verden står over for udslettelse. En flok fanatikere har sat sig for at bringe de gamle guder, De Ansigtsløse, tilbage, og de eneste, der står i vejen for dem, er Gravflab Flink, skelettet af en afdød detektiv og magiker, og hans fjortenårige lærling, Valkyrie Tvist. Skurkene har forbindelserne i orden, og snart er makkerparret jaget fra alle sider, og de ved ikke, hvem de kan stole på. Hvem er ven og hvem er fjende?




To hyggelige og sjove billedbøger - lige til at fnise af!










Udkommer medio oktober




Claire Freedman & Ben Cort
MARSBOERE ELSKER UNDERHYLERE

Marsboere elsker underbukser! De rejser i rumskibe til jorden for at gå på underhylerrov…
Og man ved aldrig om de alle har forladt os igen efter endt sjov. Så det er en god ide at checke sine underbukser, inden man tager dem på. Fortalt på vers.
Denne bog var den mest solgte billedbog i Storbritannien sidste år – 300.000 solgte eksemplarer.



DINOSAURER ELSKER UNDERHYLERE
Den sande historie om, hvorfor dinosaurerne uddøde – det skete i et stort slagsmål om hulemændenes underbukser! Fortalt på vers. Solgt i astronomiske tal i Storbritannien.






R.L. Stines klassiske børne-gyser-serie fortsætter selvfølgeligDer kommer et nyt gys den 13. i hver måned.

18.06.2009

BØRN OG UNGE - august-september 2009

N. D. Wilson
MÆLKEBØTTE-ILD



Udkommer ultimo september

Anden del i den veloplagte og velfortalte fantasy trilogi, der startede med 100 LÅGER.

Intens stemning, dramatisk, spændende - Skrevet med et glimt i øjet og stor underfundighed.

I anden del af 100 låger må Henry træde igennem lågerne på jagt efter sandheden om, hvor han er fra og hvem hans forældre er. Denne jagt fører ham ad mange stier og igennem mange verdener, han møder mange troldmænd, feer og mærkelige væsener på vejen frem til det uundgåelige sammenstød med den onde heks fra Endor. Og denne gang er heksen ikke alene…




N. D. Wilson
100 LÅGER
Paperback

Udkommer ultimo september

Henry bliver vækket af en sær bankelyd fra væggen over sin seng. Et øjeblik efter falder små stykker puds ned over ham, og to runde greb kommer til syne. Det ene af dem drejer langsomt rundt.

Henry er netop flyttet ind på loftsværelset hos sin onkel, tante og tre kusiner langt ude på landet i Kansas. Væggen ved hans seng vender ud mod enorme marker – rent faktisk burde der ikke være noget som helst på den anden side.

Men da han og kusine Henrietta går i gang med at pille mere puds ned, finder de en masse små låger. Og de fører ikke ud til markerne.

Gennem en af dem kan man høre silende regn og vindens susen i træerne. Og gennem en anden kan de se et oplyst rum og en mand, der fordeler post.

Bag en tredje låge fornemmer Henry en sær og lurende ondskab, der bare venter på at blive sat fri. Pludselig dumper der et brev ind til ham …




Chris Mould
DRABELIGE DRAGER
Ti dragehistorier

Udkommer medio september

Uanset hvor meget du leder, viser han sig kun, når han selv vil … Men en gang imellem kan du være heldig at få et glimt af ham.

Måske er han stille og tavs, måske får du øje på ham midt i en røgsky eller omspændt af flammer.

Måske er han lillebitte og piler af sted som en rotte, så han er ude af syne, før du får talt til tre.

Hvem ved? Hør mine historier om ham – og lær ham bedre at kende.











Den populære gyserserie for børn fortsætter!


Den 13. i hver måned udkommer et nyt gys!

13. august udkommer Gåsehud Classic #7:
HVAD DU ØNSKER SKAL DU FÅ

13. september udkommerGåsehud Horrorland #7:
MINE VENNER KALDER MIG MONSTER













17.12.2008

Børnebøger - udgivelser forår 2009

Råskummel læsning!!
MARV OG BEN-serien er uhyggelæsning for de modigste. Kig efter under sengen, hav lommelygten klar og forbered dig på isnende gys!

KANNIBALEN
Marv og ben nr. 4
Af Ingunn Aamodt
Udkommer 22. januar 2009

Nina og Bo er flyttet ind i en ny lejlighed. Her opstår der rygter om, at der bor en kannibal i nærheden. Man har nemlig fundet rester af en død person i en container. Da en nabo forsvinder, er der noget, der tyder på, at kannibalen bor i børnenes egen opgang...

MANDEN FRA GRAVEN
Marv og ben nr. 5
Af Jon Ewo
Udkommer 22. januar 2009

Det siges, at der bor en fantastisk hjort i skoven. Og hvis man kan finde den og dræbe den, opnår man uendelig lykke. Jakob overtaler sine venner til at gå på jagt efter hjorten – og han er villig til at dræbe. Et sted på kirkegården er der nogen eller noget, der graver sig ud af en grav. For de fire venner skal stoppes.


HILSEN FRA LONDON
Af Joyce Pool
Udkommer 9. februar 2009
Ungdomsroman, oversat fra hollandsk af Aino Roscher

"Forsigtigt tager jeg klæbestrimlen af folien og lukker bogen op. Alle siderne i den mangler. I stedet er der en klump orangefarvet ler, et batteri, noget, der ligner en kineser med lunte, og et tikkende ur. Jeg kan mærke, at jeg bliver iskold. Uden at sige et ord stirrer jeg på pakken i min hånd. Jeg ved, hvad jeg ser, jeg tror i hvert fald, jeg ved, hvad jeg ser. Men jeg fatter det ikke. Jeg fatter ikke spor. Forfærdet ser jeg op."

To skoleelever fra Holland - 16-årige Jamal og hans kæreste Sanne – er taget til London på klassetur. I en bus giver nogle mænd dem en bog, som viser sig at indeholde en bombe. Ingen kommer noget til, men begge unge bliver arresteret. Den hollandske pige bliver ret hurtigt løsladt, mens den unge dreng med marokkanske rødder bliver hvirvlet ind i rækker af forhør og undersøgelser af hans baggrund.
Historien sætter fokus på, hvordan vores terroristforskrækkede samfund reagerer over for unge af fremmed etnisk herkomst, der mistænkes for involvering i terrorhandlinger.


TILOVERS
Af Sally Grindly
Udkommer 9. februar 2009

Min mor stod i vores skyggefulde køkken, men hun så ikke på mig, og hun sagde ikke et ord. Onkel greb fat om mit håndled. Da han førte mig væk fra huset, rakte min mor den ene hånd ud efter mig og greb fat i luften, som for at holde mig tilbage. Så tog hun min lillebror op i favnen og gemte sig bag døren.

En dag ændrer alting sig for kinesiske 11-årige Lu Si-Yan. Hendes trygge liv med sin mor og lillebror er slut, da hendes onkel bestemmer, at hun skal sendes fra sit hjem langt ude på landet til en tilværelse som tjenestepige i en større by for at tjene penge til at klare sig selv. Forbindelsen til familien kappes, og pigen må forsøge at indrette sig efter sine nye barske vilkår. Håbet om at komme hjem igen er stærkt, og da Lu Si-Yan får mulighed for det, flygter hun.
Den engelske forfatter Sally Grindley har vundet tre bogpriser for denne børneroman.
http://www.sallygrindley.co.uk/


JEG, ADRIAN MAYFIELD
Af Floortje Zwigtman
Udkommer marts 2009

Det eneste, jeg ønskede mig, var et skønt liv. Et fantastisk liv. Et eventyrliv. Et liv helt uden vrøvl, brok og rod. Var det nu for meget forlangt?

1894. Adrian Mayfield er seksten år gammel og utilfreds med sit liv og sit dødssyge job hos en herreskrædder. Da han bliver fyret, begynder han at strejfe rundt i London, på jagt efter sine drømme: Den Store Kærlighed og De Store Penge. Men det er ikke nemt, når man er født til fattigdom og desuden er til mænd. Slet ikke i Victoriatidens London, hvor hverdagen for de fattige er en kamp om overlevelse, og hvor homoseksualitet er en forbrydelse.
Mødet med en midaldrende kunstner og bøsse giver Adrian nye muligheder for at tjene penge ved at sidde model og for at stifte bekendtskab med de glamourøse kunstnerkredse omkring forfatteren Oscar Wilde. I hvert fald for en tid - indtil hans nye liv trues af skandaler og korruption.
Jeg, Adrian Mayfield, er en roman om kærlighed, drømme, seksualitet og identitet. Det er en fortælling om fortiden og nutiden, for unge og voksne læsere.


VINTERSMEDEN
Af Terry Pratchett
Udkommer medio april 2009

13-årige Tiffany Smertling er kommet i lære som heks, men nu er hun kommet til at danse en lillebitte smule med den forkerte, for selveste vinteren har kastet sin kærlighed på hende.
Vintersmeden kommer med isblomster og isbjerge, sender hende sneskred og snefnug. Det er ganske overvældende, hvis man er 13 år gammel, og temmelig ... koldt! Med hjælp fra de loyale og løgnagtige små blå mænd er det nu op til Tiffany at få styr på det hele, ellers bliver det aldrig forår igen!


DEN TAVSE BY
2. del af trilogien Dødens Instrumenter
Af Cassandra Clare
Udkommer april 2009

16-årige Clary Fraye ønsker bare at hendes liv ville blive normalt igen.
Men det er der vist ikke mange chancer for. For hun kan ikke komme udenom at hun nu er blevet i stand til at se vampyrer og varulve. Og at hun er blevet indlemmet i en verden af skyggejægere på jagt efter dæmoner. Samt at hendes mor ligger i en alvorlig magisk påført koma. Der er meget, der skal gøres i Clarys liv. For at hjælpe sin mor må hun prøve at komme i kontakt med den onde Skyggejæger Valentine, som siges også at være vanvittig - og hendes far.
I denne spændingsmættede to'er af Dødens instrument-trilogien føres læserne tilbage til New Yorks mørke underverden, hvor kærlighed er et usikkert foretagende og magt er en dødelig fristelse.


MÆLKEBØTTE-MAGI
Af N.D. Wilson
Udkommer ultimo april 2009

Anden del i en veloplagt og velfortalt fantasy trilogi - Skrevet med et glimt i øjet og stor underfundighed
I anden del af 100 låger må Henry træde igennem lågerne på jagt efter sandheden om, hvor han er fra og hvem hans forældre er. Denne jagt fører ham ad mange stier og igennem mange verdener, han møder mange troldmænd, feer og mærkelige væsener på vejen frem til det uundgåelige sammenstød med den onde heks fra Endor.
Og denne gang er heksen ikke alene...


GÅSEHUD HORRORLAND - ny serie
Til glæde for nye og gamle læsere af Gåsehud, udgiver Borgens Forlag en række nye bøger i serien under titlen Gåsehud Horrorland. Den 13. hver måned vil der udkomme en ny titel, skiftevis Gåsehud Horrorland og Gåsehud Classic.

DEN FORHEKSEDE MASKE
Gåsehud Classic nr. 4
Af R.L. Stine
Udkommer 13. februar 2009

Carly Beths nye maske til halloween er usandsynligt grim, og inden hun ved af det, står hun ansigt til ansigt med sit livs mareridt!

DEN FORHEKSEDE MASKES SKRIG
Gåsehud Horrorland nr. 4
Af R.L. Stine
Udkommer 13. marts 2009

Det er et år siden, Carly Beth oplevede sit livs mareridt til halloween med en forhekset maske, men nu kalder den på hende igen - og den kan ikke lide, hvis man ikke hører efter!



EN DAG I HORRORLAND
Gåsehud Classic nr. 5
Af R.L. Stine
Udkommer 13. april 2009

Lizzy og hendes familie er taget til forlystelsesparken Horrorland, hvor alle forlystelserne er dødskægge!

DR. MANIAC VS. ROBBY SCHWARTZ
Gåsehud Horrorland nr. 5
Af R.L. Stine
Udkommer 13. maj 2009

Robby laver sin egen tegneserie på nettet om superskurken Dr. Maniac, men pludselig stikker Dr. Maniac af - til den virkelige verden!

GÅSEHUD CLASSIC OG GÅSEHUD HORRORLAND
Børnegysets mester, den amerikanske forfatter R.L. Stine, er klar med to gyserserier, der kan få de små hår i nakken til at rejse sig - og løbe skrigende bort!
I Gåsehud classic genudgives en række af de mest gruopvækkende titler fra den populæreste gyserserie for børn nogensinde. Så gør dig klar til et møde med Den forheksede maske, Mumiens forbandelse og ikke mindst En dag i Horrorland, der har lagt navn til den nye serie:
Gåsehud Horrorland ligner den klassiske Gåsehud-serie. Hvert bind rummer en ny afsluttet og tænderskærende historie fra gysets og fantasiens overdrev, men også en bid af den nye fortsatte historie fra forlystelsesparken Horrorland, hvor mareridt bliver til virkelighed!

20.08.2008

Børnebøger efterår og vinter 2008

Masser af fantasy, gys og krimi!

REGNBUESTØV
Af Helle Ryding
Morganas kilder 3
Udkommer primo oktober 2008
Dansk fantasy af høj karat - foregår i et univers der henter inspiration i den nordiske mytologi. Forrygende slutning som mange har ventet på.
Læs mere om bind 1 og 2 her og se Helle Rydings dialog med sine ivrige læsere her (gå til 'forum')

”Det er et spændende eventyr – for et eventyr er det – frit efter de gamle nordiske myter og sagn. Man møder bl.a. elverfolk, alfer, nisser og dværge. Det viser sig også, at Elisa besidder særlig evner og kræfter. … Spændingen stiger, mens Elisa og læseren lidt efter lidt får at vide, hvad der egentlig foregår. (..)Det er fantasy-stof egnet for Harry Potter-fans fra omkring 10-års alderen.” Børn og Bøger


DEN MAGISKE TYV
Af Sarah Prineas
Udkommer primo november 2008
Glæd dig - nu kommer den magiske tyv på dansk!
Charmerende ny fantasy trilogi i et magisk univers.

"Sarah Prineas has created an incredible city, powered by magic, where danger lurks in every dark corner. Her vivid descriptions made me feel as if I was walking through this wonderland of mystery and shadows right next to Conn, her young resourceful hero."—D.J. MacHale, author of the Pendragon series.
Læs mere om universet, handlingen og forfatteren her

Gåsehud er tilbage - altid den 13. i måneden!
GÅSEHUD HORRORLAND - ny serie:
DUKKERNES HÆVN (1)
KRYBET FRA DYBET (2)
Udkommer den 13. september
MONSTERBLOD TIL MORGENMAD
Udkommer den 13. november

... og mere GÅSEHUD!
GÅSEHUD CLASSIC - alle de allerbedste historier er tilbage med nye flotte forsider:
DUKKERNES NAT
ukommer den 13. oktober
DØDEN I DYBET
udkommer den 13. oktober
MONSTERBLOD
udkommer 13. december

MONSTERJÆGERNE - DANSK GYSERSERIE FOR BØRN:
Filmatiseringen er begyndt - læs bøgerne nu ... se filmen senere!

SUMPENS HEMMELIGHED (paperback) Udkommer oktober 2008
DÆMONENS FORBANDELSE (paperback) Udkommer oktober 2008
Af Jacob Weinreich
Monsterjægerne – fang dem før de fanger dig.

BELEJRING AF MACINDAW
Skyggens Lærling (bd. 6)
Af John Flanagan
Udkommer primo oktober 2008
Bind nummer 6 i den populære og superseje fantasyserie, der nu har mange fans.

BLODETS KAPTAJN
Vampirater (bd. 3)
Af Justin Somper
Udkommer ultimo september 2008
Året er 2505. Vandet i havene er steget. En ny tids pirater hærger…
”Og koblingen af vampyrer og pirater er godt fundet på … et patchwork af gode indfald … ambitiøs og veltrimmet.”- Steffen Larsen i Politiken

Den norske spændingsserie MARV OG BEN er skrevet af nogen af de allerbedste forfattere:
KANNIBAL (bd. 4) Udkommer primo november 2008
MANDEN FRA GRAVEN (bd. 5) Udkommer primon 2008
Mere råskummel læsning for de modigste. Kig efter under sengen, hav lommelygten klar!

" det er særdeles velskrevet, spændende og uyggelig læsning. (klik og læs hele anmeldelsen) (..) Fin start på serien, der henvender sig til de 10-14-årige." Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET", August 2008

Årets bedste julekalendergave:

FLYVENDE FARMORS JULEKALENDER
Af Jytte Abildstrøm
Udkommer ultimo oktober 2008
Flyvende farmors yndlingshistorier fortalt af hende selv.
24 godbidder til decemberhyggen.

TRYLLETUR I GLIMMERLAND
Sofie Fehår
Af Emma Thompson
Udkommer medio september 2008
Sofie Fehår - endnu en sød billed-flap bog for piger fra 4-8 - se de øvrige Sofie Fehår bøger her

Gå til toppen

02.06.2008

Narnia - læs bogen, se filmen...

PRINS CASPIAN – filmpremiere 2. juli - bøgerne i top blandt alle tiders børne- og ungdomsbøger!

NYE FILMUDGAVER: hardback + paperback udkommer 19. juni – med flotte filmforsider

FILMBOGEN: PRINS CASPIAN - Genfortalt med billeder fra filmen udkommer 19. juni

NARNIALOGI: Den store, flotte bog om Narnias magiske verden fra start til slut- udkommer primo juli


Læs mere om

Presseeksemplarer bestilles på presse@borgen.dk
Narniabøgerne scorer højere end Harry Potter på liste over alle tiders bedste børnebøger ...