24.08.2009

BØRN OG UNGE - efterår og vinter 2009



Stærk og bevægende ungdomsroman om livet og døden


Gayle Forman
HVIS JEG BLIVER
Hvad ville du vælge?


Udkommer ultimo oktober


Mia er 17 år, hun er talentfuld musiker, spiller cello, har æresten Adam, der er rockmusiker, en 10 år yngre lillebror og forældre, der bakker hende op. Alt i alt en dygtig og glad pige, der trives i en velfungerende familie.
Indtil ulykken rammer. En vinterdag kommer familien ud for en voldsom bilulykke, mor og far dør på stedet, Mia og hendes lillebror bliver hårdt kvæstet.
Mia står ’uden for sin krop’ og overværer, at ambulancen kommer og kører hende og lillebror af sted. ’Er jeg død? Er jeg levende?’
Mens hendes krop ligger i koma, overvejer hun sin situation og sit liv hidtil. Vil hun kæmpe for at leve? Er der overhovedet noget at leve for nu? Mia oplever sit liv i flashbacks parallelt med den dramatiske udvikling på hospitalet, hvor familie og venner møder bekymrede op.
En følsom og stærk historie om livets skrøbelighed og om at sætte pris på de sande værdier. Fortalt med en intensitet, der gør den usædvanlig vedkommende. Man kan ikke undgå at få en klump i halsen. En opløftende historie på trods af det sørgelige tema.
Gik direkte ind på New York Times' bestsellerliste. Bogen er solgt til 16 lande, og filmrettighederne er solgt og instruktøren fra Twilight Filmen, Catherine Hardwick, er hyret til at instruere den.





Nyt gys af forfatteren til Monsterjægerne


Jacob Weinreich
KRYBET


Udkommer medio september


Sylespidse tænder, knivskarpe kløer og en uudslukkelig blodtørst ...
Det uhyggelige monster, Krybet, bor nede i kælderen under den
store boligblok. Blot man strejfer Krybets nådesløse blik, vil man
føle en isnende kulde gå gennem marv og ben som et vindpust fra
en anden og ondere verden.

Men findes Krybet virkelig? Eller er det blot et uhyre, de to brødre Mikkel og Tobias har opfundet? Og er det sandt, at det sætter særlig pris på menneskekød?







Den populære gyserserie kommer som film til efterårsferien!


Jacob Weinreich
MONSTERJÆGERNE


Udkommer ultimo september


Gyserserien MONSTERJÆGERNE handler om Oliver, der er 12 år og besat af alt, der bare lugter af gys. Men én ting er film og bøger, noget andet er, da han sammen med sin ven Markus finder en hemmelig kælder under huset, som Olivers familie har overtaget fra hans farfar, der er kommet på plejehjem. Hvem anede, at Olivers farfar har været spøgelsesjæger?! Sammen med vennerne Sofie, Luna og Hakan danner de klubben MONSTERJÆGERNE – og nervepirrende eventyr kan begynde!


I anledning af filmen bliver alle 8 bøger genudgivet med filmmotiv på omslaget.


Borgen og Nordisk Film er gået sammen om at udskrive en konkurrence for danske skoleklasser om at give Jacob Weinreich de bedste ideer til endnu en Monsterjæger-bog.


Se mere om filmen på http://www.monsterjaegerne.dk/





Rangeren Will og vennerne fortsætter deres farefulde færd


John Flanagan
CLONMELS KONGER


Skyggens Lærling 8


Udkommer medio oktober


Will er til det årlige Rangermøde, men Halt møder ikke op, da han efterforsker nogle mystiske hændelser ude mod vest. Da han vender tilbage, er det med dårlige nyheder.
Hibernia er i oprør. En falsk religiøs kult, der kalder sig Outsiderne, spreder kaos og ødelæggelse omkring sig. Fem ud af Hibernias seks kongedømmer er allerede faldet. Nu er det sjette kongedømme, Clonmel, i fare.
Halt, Will og Horace drager ud for at genoprette lov og orden. Men det bliver ikke nogen helt almindelig ekspedition for de tre venner. For undervejs afslører Halt sin hemmelige fortid. Og den har i høj med Clonmels konge at gøre.




Fuld fart, action, gys og humor


Derek Landy
DE ANSIGTSLØSE


Gravflab Flink 3


Udkommer medio november


Verden står over for udslettelse. En flok fanatikere har sat sig for at bringe de gamle guder, De Ansigtsløse, tilbage, og de eneste, der står i vejen for dem, er Gravflab Flink, skelettet af en afdød detektiv og magiker, og hans fjortenårige lærling, Valkyrie Tvist. Skurkene har forbindelserne i orden, og snart er makkerparret jaget fra alle sider, og de ved ikke, hvem de kan stole på. Hvem er ven og hvem er fjende?




To hyggelige og sjove billedbøger - lige til at fnise af!










Udkommer medio oktober




Claire Freedman & Ben Cort
MARSBOERE ELSKER UNDERHYLERE

Marsboere elsker underbukser! De rejser i rumskibe til jorden for at gå på underhylerrov…
Og man ved aldrig om de alle har forladt os igen efter endt sjov. Så det er en god ide at checke sine underbukser, inden man tager dem på. Fortalt på vers.
Denne bog var den mest solgte billedbog i Storbritannien sidste år – 300.000 solgte eksemplarer.



DINOSAURER ELSKER UNDERHYLERE
Den sande historie om, hvorfor dinosaurerne uddøde – det skete i et stort slagsmål om hulemændenes underbukser! Fortalt på vers. Solgt i astronomiske tal i Storbritannien.






R.L. Stines klassiske børne-gyser-serie fortsætter selvfølgeligDer kommer et nyt gys den 13. i hver måned.