18.06.2009

BØRN OG UNGE - august-september 2009

N. D. Wilson
MÆLKEBØTTE-ILD



Udkommer ultimo september

Anden del i den veloplagte og velfortalte fantasy trilogi, der startede med 100 LÅGER.

Intens stemning, dramatisk, spændende - Skrevet med et glimt i øjet og stor underfundighed.

I anden del af 100 låger må Henry træde igennem lågerne på jagt efter sandheden om, hvor han er fra og hvem hans forældre er. Denne jagt fører ham ad mange stier og igennem mange verdener, han møder mange troldmænd, feer og mærkelige væsener på vejen frem til det uundgåelige sammenstød med den onde heks fra Endor. Og denne gang er heksen ikke alene…




N. D. Wilson
100 LÅGER
Paperback

Udkommer ultimo september

Henry bliver vækket af en sær bankelyd fra væggen over sin seng. Et øjeblik efter falder små stykker puds ned over ham, og to runde greb kommer til syne. Det ene af dem drejer langsomt rundt.

Henry er netop flyttet ind på loftsværelset hos sin onkel, tante og tre kusiner langt ude på landet i Kansas. Væggen ved hans seng vender ud mod enorme marker – rent faktisk burde der ikke være noget som helst på den anden side.

Men da han og kusine Henrietta går i gang med at pille mere puds ned, finder de en masse små låger. Og de fører ikke ud til markerne.

Gennem en af dem kan man høre silende regn og vindens susen i træerne. Og gennem en anden kan de se et oplyst rum og en mand, der fordeler post.

Bag en tredje låge fornemmer Henry en sær og lurende ondskab, der bare venter på at blive sat fri. Pludselig dumper der et brev ind til ham …




Chris Mould
DRABELIGE DRAGER
Ti dragehistorier

Udkommer medio september

Uanset hvor meget du leder, viser han sig kun, når han selv vil … Men en gang imellem kan du være heldig at få et glimt af ham.

Måske er han stille og tavs, måske får du øje på ham midt i en røgsky eller omspændt af flammer.

Måske er han lillebitte og piler af sted som en rotte, så han er ude af syne, før du får talt til tre.

Hvem ved? Hør mine historier om ham – og lær ham bedre at kende.











Den populære gyserserie for børn fortsætter!


Den 13. i hver måned udkommer et nyt gys!

13. august udkommer Gåsehud Classic #7:
HVAD DU ØNSKER SKAL DU FÅ

13. september udkommerGåsehud Horrorland #7:
MINE VENNER KALDER MIG MONSTER