Viser opslag med etiketten meditation. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten meditation. Vis alle opslag

18.06.2009

KROP, SUNDHED, PSYKE OG SJÆL - august-september 2009

Et økologisk apropos til Klimakonferencen
- af forfatteren til Følelsesmæssig intelligens

Daniel Goleman
ØKOLOGISK INTELLIGENS
Hvordan kendskab til de skjulte virkninger af vores indkøb kan ændre alt

Udkommer primo september

ØKOLOGISK INTELLIGENS henvender sig til de mange, der ønsker at gøre det rigtige for at skabe en sundere verden for børn og børnebørn. Goleman har skrevet et gennemresearchet apropos til Klimakonferencen, som viser, at hvis vi vil, kan vi gøre indkøbscenteret til en demokratisk stemmeboks. Det er os som forbrugere, der har den afgørende magt i forhold til at skabe bæredygtig udvikling. Økologisk intelligens betyder, at vi er opmærksomme på betydningen af vores indkøb og anvender denne magt til at fremme de virksomheder, der optræder ansvarligt.
Økologisk intelligens burde være pligtlæsning for enhver folkevalgt politiker.




Tolles filosofi som tegneserie

Eckhart Tolle og
Patrick McDonnell
FIRBENEDE SKYTSENGLE

Udkommer ultimo september

Tegneserie af Eckhart Tolle og Patrick McDonnell, internationalt kendt for Mutts (på dansk Mis og Fister).
Bogen består af 32 opslag med tegninger af Patrick McDonnell og tekster af Tolle, alle omhandlende kæledyrenes velsignelser og naturens milde gaver.
Tolles udprægede sans for de små tings store betydning bliver fremført i en lun og elskelig tone – og som altid i et præcist og enkelt sprog, som spreder indre ro. Patrick McDonnells lette, legende og humoristiske streg er et perfekt match til en lille klassiker, vi alle kan forstå og få glæde af.


Spirituel klassiker som lydbog

James Redfield
DEN NIENDE INDSIGT - LYDBOG
En opdagelsesrejse

Udkommer september

Da James Redfield havde skrevet Den niende indsigt ville ingen af de etablerede forlag udgive den, men Redfield troede på sin historie og satsede sin pensionsopsparing. Det var klogt og modigt og inden længe modtog han et historisk stort forskud fra Warner.
Her, mere end 15 år og mange millioner bøger og dollars senere sælger bogen stadig. Spændingshistorien om jagten på det forsvundne manuskript, der indeholder ni grundlæggende indsigter, som menneskeheden kan erfare efterhånden som den bevæger sig mod en mere spirituel kultur, har hjulpet utallige mennesker til et bedre liv. Det er en forunderlig opdagelsesrejse på flere planer, og de indsigter og den visdom der trin for trin bliver afdækket, giver læseren både inspiration, energi og stof til at følge med på rejsen i den ny tid.


Dr. Phil om at møde vanskeligheder i livet

Dr. Phil McGraw
SÅDAN ER LIVET OGSÅ
Sådan forbereder du dig på de 7 største udfordringer i dit liv
Udkommer ultimo august

Hvad hvis du kunne se rundt om hjørnet til resten af dit liv? Ville det ikke hjælpe dig at vide, hvad de 7 største udfordringer i dit liv ville blive, før de indtrådte? Så du kunne være bedst muligt forberedt.
Der sker visse begivenheder i livets løb, som skiller sig ud, fordi de er det værste, du eller nogen, du elsker, kommer ud for. Din livskvalitet og din oplevelse af livet er en funktion af, hvordan du håndterer disse hændelser, når de indtræder. Vil du være klar til dem? Vil du være stærk? Vil du overleve og blive stærkere, eller vil du bryde sammen?
I SÅDAN ER LIVET OGSÅ vil Dr. Phil forberede dig på at møde de syv mest almindelige udfordringer, som du eller nogen, du elsker, sandsynligvis vil komme ud for: Bogen hjælper dig til at kunne hjælpe dig selv eller til at være den faste klippe for dine nærmeste, når en af disse svære begivenheder indtræffer.




Giv børnene mulighed for ro og indre plads

Ole Kåre Føli i samarbejde med Tina Varde
BØRNS INDRE RUM
Giv børn et godt liv

Udkommer medio august

Mange børn har det ikke godt. Det ser ud, som om de har alt: Cykler, knallerter, musikanlæg, computere, fladskærme, etc. Men de har det ikke godt indeni. De mangler indre ro. Indre rum.
Nutidens børn er rastløse, stressede og lever et overfladisk liv – med mangel på den nærhed og ro, som er fundamentet for et godt liv.
Det er en lang proces at forstå og forbedre den måde, vi mennesker lever og opfører os på. Over for hinanden og over for vores børn.
BØRNS INDRE RUM ønsker at sætte nye tanker i gang og inspirere til at forbedre børns liv. Den understreger bl.a. vigtigheden af, at voksne får bearbejdet uforløste følelser for at få plads til sig selv og dermed kunne rumme den tætte kontakt med deres børn.
Den opfordrer til at lære børn at mærke deres følelser og reagere på dem. Ellers sætter de sig i tarmsystemet, maven og nyrerne. Lære dem, hvordan deres krop hænger sammen, så de selv kan sørge for, at den er rar at være i, og lytte til den, så de ikke overbelaster den.

DVD medfølger, hvor Ole Kåre Føli demonstrerer forskellige øvelser fra bogen.




Hjælp til fintmærkende mennesker


Ted Zeff
SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKERS GUIDE
Øvelser, der beroliger sanserne i en overstimulerende verden
Udkommer medio september

Særligt sensitive mennesker har mange glæder af deres fintmærkende nervesystem, men også problemer, som flertallet i vores hovedsageligt ekstroverte verden ikke kender til. De forstyrres hurtigere af støj, lys, dufte, forsamlinger af mennesker med mere.
Denne håndbog giver de 20% af befolkningen, som kan have det svært med overstimulering, en række praktiske råd og øvelser, der kan hjælpe dem med at få ro i dagligdagen. Bogen er opbygget som en form for årskursus, så man uge for uge kan arbejde med bestemte aspekter af en særligt sensitiv dagligdag: parforhold, arbejde, tidspres osv.





Fortsættelse af åndelig klassiker

Hajjar Gibran
PROFETEN VENDER TILBAGE

Udkommer primo september

Hajjar Gibran er efterkommer af Kahlil Gibran, forfatter til klassikeren Profeten, som udkom første gange i 1923. Den er udkommet over hele verden og sælger stadig.
Hajjars spirituelle søgen begynder, da han mister sin bror. Det udløser en række indsigter og åndelige møder med Kahlil Gibran, og den livsvisdom han opnår ligger i forlængelse Kahlils budskaber.
Hajjars indsigter præsenteres i tre faser og i sytten korte kapitler med overskrifter som bl.a. Tro, Begær, Sandhed, Ynde, Seksualitet, Forandring, Overflod, Forræderi, Tilgivelse og Mod og fremstår som kommentarer til forhold og situationer, han – og vi alle – møder gennem livet.
Bogen er illustreret med 12 1/1-sides tegninger i farver.

Herhjemme blev Profeten udgivet første gang i 1964, den er udkommet i 2 oversættelser, 3 udgaver og 12 oplag.



Ole Therkelsen
MARTINUS OG DEN NY VERDENSMORAL
Udkommer medio september

I Martinus og den ny verdensmoral bevæger Martinus-eksperten Ole Therkelsen sig rundt om Martinus’ liv og betragter de forhold, åndelige retninger og personer, der har haft betydning for Martinus kosmologi, der kan betegnes som et helstøbt verdensbillede, hvor alt er indbyrdes forbundet.
Det er både lærerig og underholdende læsning under overskrifter som f. eks.: Martinus får kosmisk bevidsthed, Krishnamurti som verdenslærer, Profetier om den danske verdenslærer, Pyramidens hemmelighed, Verdenssproget Esperanto, Jordkloden – et levende væsen, Verdensstaten, Kærlighed til dyrene, Sygdom og helbredelse, Kristusmoralen, Kan evigheden forstås? og Kristi Genkomst.
Bogen er skrevet på grundlag af et personligt bekendtskab med Martinus, og et indgående kendskab til udviklingen af hans lære, der er beskrevet i Det tredje testamente, med hovedværket Livets Bog.

25.11.2008

Krop, sundhed, psyke og sjæl - udgivelser forår 2009

DET MULIGES KRAFT
- Sande historier om menneskelige relationer og forvandling
Af Auriela McCarthy
Udkommer 8. januar 2009

Det muliges kraft er en smuk bog med konkrete, genkendelige fortællinger om, hvordan vi aldrig kan forandre noget ved at forsøge at lave om på andre. En kvinde gift med en alkoholiker, som ikke vil holde op med at drikke, en mor, der står over for et umuligt valg, en søn, der ikke kan tilgive. Disse mennesker når deres yderste grænse, før de indser, at de ikke kan ændre andres adfærd, kun deres egen.




NØGLE TIL LOVEN OM TILTRÆKNING
- En enkel guide til at skabe det liv, du drømmer om
Af Jack Canfield og D.D. Watkins
Udkommer 23. januar 2009

Jack Canfield medvirkede i The Secret. Han har formidlet Loven om tiltrækning i årevis. Her er hans lille håndbog i at indarbejde tiltrækningsprincipperne i sit liv. Bogen viser hvordan man tager ansvar for sit liv og finder glæden, taknemmeligheden og det positive livssyn frem.


LYKKELIG UDEN GRUND
- Brug positiv psykologi i dit liv
Af Marci Shimoff
Udkommer 6. februar 2009

Dette er en brugsbog, spækket med indsigt og øvelser i, hvordan vi kan blive mere lykkelige. Her er lykkehandleplaner, øvelser i kærlig venlighed i praksis og lykkevaner som gør dig stærkere. Marci Shimoff viser, hvordan man kan kan tage sin lykke i besiddelse, fange lykkerøverne og lære sin gamle hjerne nye kunster.

Bogen er baseret på videnskabelig research og på interviews med 100 virkeligt lykkelige mennesker, som simpelthen bare er lykkelige. Bogen sammenfatter alt det bedste fra positiv psykologi, den nyeste lykkeforskning og meditations- og mindfulness-teknikker, som bruges på en overskuelig og enkel måde.

Lykkelig uden grund er logisk opbygget i 7 trin til mere livsglæde, og pointerne i hver enkelt indfaldsvinkel til lykken bliver underbygget med casestories, praktiske teknikker, illustrationer og spørgeskemaer.


UDVIKLING AF FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS
Teknikker, der giver børn selvtillid og indre styrke
Af Linda Lantieri & Daniel Goleman

Udkommer 5. februar i forbindelse med ”Den 9.intelligens”, der afholdes 5 februar i Falconercentret i København med Jesper Juul, Jes Bertelsen, Steen Hildebrandt m.fl.


Kort og konkret vejledning i at skabe ro i børns liv (i institutionen, skolen og hjemme) og i at styrke deres evne til at navigere i en omskiftelig verden med mange krav. Bogens teknikker er udviklet til at støtte børns evne til at være nærværende og empatiske og respektere sig selv og andre.

Linda Lantieri er pioner inden for området følelsesmæssig læring og konfliktløsning. Hendes undervisningsprogrammer anvendes på 400 skoler i USA og hun har desuden hjulpet de skoleelever på Manhattan, som måtte løbe for livet da WTC kollapsede.

Daniel Goleman er herhjemme især kendt for sit arbejde med følelsesmæssig intelligens og hovedværket: 'Følelsesernes intelligens'


LIVET ER
Af Stuart Peacock og Ingerlil Teute
Udkommer 23. februar 2009
Lille, velskrevet og tankevækkende spirituel bog, der bevæger sig i krydsfeltet mellem psykologi og spiritualitet. Bogen beskæftiger sig med, hvem vi er dybt inde i sjælen og hvordan vi genetablerer kontakten med det, vores sjæl kan fortælle os. Stuart Peacock er trancemedie og Ingerlil Teute er konsulent. Med øvelser til øget sansning og kreativitet.


DEN UBUNDNE SJÆL
- Vejen til det åbne hjerte
Af Michael A. Singer
Udkommer 23. januar 2009

Hvis din indre kritiske stemme nu var et menneske, ville du så bo sammen med det? Hvorfor er energien der nogle gange, mens du på andre tidspunkter føler dig totalt drænet? Hvordan åbner du for din energi, så den er til rådighed hele tiden? Hvordan bliver du mere nærværende og opnår mere ro.
Den ubundne sjæl er en spirituel bog uden religiøse preferencer for både nye og erfarne rejsende i det indre rum.


MASTER KEY SYSTEMET
- Trin for trin guide til Loven om tiltrækning
Af Charles F. Haanel
Udkommer medio februar 2009

Baggrunden for The Secret. Master Key-Systemet er skrevet i 1917 af Charles F. Haanel. Først da Rhonda Byrne nævnte den i The Secret blev den bredt kendt. Bogen består af 24 kapitler med korte, nummererede aforismer og instruktioner. Trin for trin viser den, hvordan man opnår succes og målretter sine bestræbelser.


NÅR SKYGGEN TAGER OVER
(Why Good People Do Bad Things)
Af Debbie Ford
Udkommer den 23.2. i forbindelse med Debbie Fords foredrag i København - læs mere her

Er du din egen værste fjende - eller kender du nogen, som er det? Debbie Ford går tæt på den evige kamp mellem de mørke og de lyse sider af vores sind. Hun undersøger, hvad det er for drifter, der får os til at spænde ben for os selv og måske ligefrem ødelægge det, vi har kæmpet så hårdt for at skabe. Debbie Ford viser os, hvordan vi fortrænger og bærer masker for at beskytte os selv - og at der er en vej væk fra smerten og selvødelæggelsen til et liv i harmoni med vores inderste ønsker.
Debbie Ford er herhjemme kendt for bogen Kast lys over skyggen


LIVET ER EN GAVE
Af Gill Edwards
Udkommer 23. februar 2009

Se livet som en gave, forstå loven om tiltrækning, mærk, når du er i flow, praktiser betingelsesløs kærlighed. Gill Edwards kombinerer spiritualitet og psykologi i et jordnært og tilgængeligt værktøj til at tage styringen i eget liv.
'Gill Edwards has a special gift, a unique treasure, to offer humanity, and my soul sings its thanks to her every time I read a page of her writing.' Neale Donald Walsch


DØDEBOGEN
- Udvidet og kommenteret udgave af Den Tibetanske Dødebog
ved Erik Meier Carlsen
Udkommer primo marts 2009

Dødebogen er en af verdens ældste meditationsanvisninger, som traditionelt er blevet brugt til at forberede mennesker på døden og lette overgangen til bardotilstanden. Ifølge den tibetanske buddhisme er bardotilstanden den første fase af rejsen til en ny inkarnation. Dødebogen foreligger nu i Erik Meier Carlsens oversættelse med udførlige kommentarer, der giver den nødvendige baggrundsviden.


SPRING UD SOM LEDER
- Et redskab til selverkendelse
Af The Arbinger Institute
Udkommer medio marts 2009

Spring ud som leder henvender sig til ledere på alle niveauer. Den handler om, hvordan man gør sig fri af forventningerne til ens 'lederrolle', holder op med at se sine medarbejdere som objekter og begynder at etablere naturlige relationer til andre. Godt lederskab handler først og fremmest om at 'være til stede', kende sig selv og være menneske. Denne bog har en både konkret og filosofisk vej ud af boksen og ind i autentisk lederskab.
Læs om The Arbinger Institute her


OMFAVN DIN INTUITION
- Råd, fif og inspiration
Af Sonia Choquette
Udkommer 13. februar 2009

En lille inspirationsbog om at tage imod intuitionens gaver. Intuitionen er en guddommelig vejviser, men mange mennesker tør ikke sætte deres lid til deres intuition og vifter de hints de får, væk. Brug intuitionen i hverdagen - giv denne bog til dig selv eller en anden du vil glæde.


SAND MEDITATION
- Opdag friheden ved fuldkomment nærvær
Af Adyashanti
Inkl. CD med to guidede meditationer.
Udkommer 19. marts 2009

I de 14 år Adyashanti studerede zen, oplevede han, at selv de mest erfarne meditationsudøvere fokuserede mere på teknikkerne end på målet. Hans budskab er, at vi skal slippe vores søgen efter de rigtige teknikker og vores opfattelse af, at meditation er svært.
Adyashanti viser hvordan vi mediterer uden anstrengelse og i fuldt nærvær.


STÆDIGE BØRN
Løs konflikterne og brug dit barns energi positivt
Af Andrew Fuller
Udkommer marts

Dette er en guide til et bedre liv med stædige børn. Stædige børn kan være: manipulatorer, forhandlere, debattører, konkurrencemennesker, vovehalse eller passive modstandere. Uanset hvilken type har Andrew Fuller - australsk psykolog og familieterapeut - et væld af gode råd og strategier til livet sammen med stædige børn.


SLÅET AF INDSIGT
- En hjerneforskers personlige fortælling om sin hjerneblødning, sin helbredelse og de indsigter, hun fik
Af Jill Bolte Taylor
Udkommer medio april 2009

Med et slag i Nirvana – en gribende historie om et mirakel.

Jill fik en hjerneblødning og i løbet af få timer oplevede hun, hvordan hendes evne til at bevæge sig, tale, genkende sine omgivelser og forstå ord forsvandt. Jill Bolte Taylor er hjerneforsker og uddannet på Harvard, pludselig blev hun vidne til, hvordan hendes egen hjernes funktioner ændrede sig. I løbet af få timer, mens blodet skyllede ud over hendes venstre hjernehavdel, blev hun til et lille barn i en kvindes krop. Efter 8 års genoptræning skrev hun "My Stroke of Insight: A Brain Scientist's Personal Journey" som nu udkommer på dansk.

Med sin genvundne viden og nye indsigter fortæller Jill Bolte Taylor om sygdommen, hjernen og bevidstheden - og om forbedret livskvalitet, da hun blev tvunget til at bruge sin højre hjernehalvdel mere. Hun fortæller helt konkret, hvordan vi - uden dog at have haft hjerneblødning - kan forbedre vores livskvalitet og finde indre fred.

I denne bog mødes den naturvidenskabelige synsvinkel og forskning med den personlige oplevelse og erkendelsen af hjernens, bevidsthedens og livets storhed og væsen.

Jill Bolte Taylor taler med Oprah
Se Jill Bolte Taylors website
Bogen indeholder desuden indsigter og gode råd til sundhedspersonale og pårørende.


MEDITATION FOR BEGYNDERE
Af Jack Kornfield
Udkommer ultimo april 2009

Seks guidede meditationer: tekst + Mp3-cd. En let og enkel instruktion i meditation til begynderen. Jack Kornfield er klinisk psykolog, uddannet i meditation i klostre i Thailand, Burma og Indien, og har praktiseret og undervist i meditation i mere end 30 år. Fundamentet er buddhistisk, men tilpasset det vestlige menneskes behov.


TRIGGERPUNKT-TERAPI
- Selvbehandling af smerter
Af Clair og Amber Davies
Udkommer ultimo april 2009

Tryk dig fri for smerter
Et triggerpunkt er en lille knude i muskelvævet, der opstår i forbindelse med særlige belastninger eller uheld. Et triggerpunkt laver spænding i musklen og punktet føles ømt - men den egentlige og vedvarende smerte viser sig andre steder i kroppen, hvilket kan lede til fejldiagnoser og -behandlinger.
Triggerpunkt-terapi indeholder udførlig beskrivelse af selvbehandling ved en række lidelser, samt instruktive tegninger, som viser punkter og trykteknikker.

Til maj udkommer: Gribran: PROFETENS GENKOMST - mere herom senere.

23.08.2008

Krop, sundhed, psyke og sjæl - udgivelser efterår og vinter 2008

KROPSLIG INTELLIGENS
Af Kristoffer Glavind Kjær
Udkommer primo september 2008

Om at lære sin krop at kende, være i kroppen og løsne op for spændinger og ubehag og bane vejen kroppens iboende intelligens.
Kristoffer Glavind Kjær er uddannet socialpsykolog og har stået i mesterlære hos Ole Kåre Føli. Fra 1999 til 2005 masserede han nogle af verdens bedste cykelryttere og var med på bl.a. Giroen og Tour de France. Han har det sorte bælte i karate, dyrker yoga og mediterer. Kristoffer Glavind Kjær har været med til at udvikle behandlingssystemet ManuVision, som uddanner kropsterapeuter.
For interviews kontakt: presse@borgen.dk


SIG AV NÅR DU BLIVER RAMT
- så du undgår at gøre din partner ondt
Af Birgit Weber
Udkommer 12. september 2008

Selvindsigt og selvudvikling ved iagttagelse af vores beskyldninger mod andre.
Få øje på dine projektioner - og tag dem tilbage. Bogen har mange eksempler på de projektioner, vi benytter os af, og viser, hvordan man får øje på dem, og hvordan man trækker dem tilbage til sig selv igen.
Birgit Weber har tidligere skrevet FIND EN PARTNER FOR LIVET OG BLIV EN PARTNER FOR LIVET og KÆRLIGHED ER IKKE FOR KUJONER og hendes bøger er udkommet i Norge og Australien. Hun har sin egen psykoterapeutiske praksis. For interviews kontakt: presse@borgen.dk











DET DER KAN VÆRE I TO KUFFERTER
Af Veronika Peters
Udkommer 2. september
Hvad får en ung smuk kvinde til at gå i kloster? Læs mere om bogen her


ECKHART TOLLES FINDHORN RETREAT
Af Eckhart Tolle
Udkommer ultimo september 2008
Find stilhed midt i støjens verden - fire timer med Eckhart Tolle på DVD med danske undertekster.

ALDRIG MERE STRESS
Af Birgitte Hultberg
Udkommer primo oktober 2008
Trin-for-trin-afvikling af stress og udvikling af nye vaner. Få overskud på den personlige energikonto. Birgitte Hultberg er dansk og kendt for bogen BLIV EN VINDER. Hun er uddannet psykolog og har egen praksis.
For interviews kontakt: presse@borgen.dk

DEN RIGESTE MAND I BABYLON
Af George S. Clason
Udkommer ultimo oktober
Klassisk fabel om kunsten at få overflod i livet. Rammen er den rige kultur i Babylon for 6.000 år siden. Enkle, livskloge principper, der viser vejen til mere rigdom.

DIALOG OM VÆREN - SAMTALER MED FLORIAN TATHAGATA
Af Florian Tathagata Schlosser
Udkommer medio september 2008
Den spirituelle lærer Florian Tathagata taler om frihed, harmoni, accept, nærvær og væren i nuet - så enkelt, at det er til at forstå med hjernen og mærke i kroppen, når man lytter med hjertet.

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER
Af Elaine Aron
Udkommer 23. september 2008
Alle mennesker kan føle sig overstimulerede en gang imellem, men for den særligt sensitive er det en del af dagligdagen. I denne grundbog viser Elaine Aron, som er klinisk psykolog, kursusleder og selv særligt sensitiv, hvordan du kan fastslå dette træk hos dig selv og få mest muligt ud af det i hverdagen.

NÆRVÆRSPROCESSEN
Af Michael Brown
Udkommer primo oktober 2008
En helbredende rejse mod opmærksomhed i nuet. Program til at rense sindet for oplagrede problemer og traumer.
LIVET ER
Kanaliserede indsigter om menneskelig udvikling
Af Gill Edwards
Udkommer primo oktober 2008
En velgørende blanding af psykologi og spiritualitet, der lærer læseren at pakke livet op!

BYRON KATIE OM AT FORANDRE SIN TANKEGANG OG FORVANDLE VERDEN
Af Byron Katie
Udkommer primo oktober 2008
Et must for Byron Katies trofaste læsere – The Work metoden i hverdagen.
Obs Byron Katie kommer til Danmark til januar 2009 - læs mere her: http://leadershipintime.com/ - se mere om Byron Katie i venstre kolonne - længere nede på siden.

REN LYKKE
Råd fra hjertet
Af Anselm Gühn
Netop udkommet - 20. august 2008
Aselm Grün er benedictinsk munk og erhvervsrådgiver. Hans bøger har solgt over 14 millioner eksemplarer på 28 sprog og han er en af de mest læste spirituelle forfattere i dag. Denne lille bog omhandler emner og indsigter, som udvider erfaringen af at være til.

Til toppen af hele listen